.png){kind=logo}
I denne måneds spændende fagindlæg har vi inviteret organisationen Mentorbarn til at skrive om deres frivillige arbejde med udsatte børn og unge. De fortæller om hvorfor relationer uden betaling involveret er så givende og vigtige for de udsatte børn og unge, der får en mentorfamilie gennem Mentorbarn.
Relationer - der ikke er betalte
Skrevet af Mette Bo Hansen
At relationer er vigtige - endda det allervigtigste udover de basale fysiologiske behov vi mennesker har for at overleve - er der ikke længere tvivl om. Forskningen er gang på gang kommet frem til det. Der findes teorier om relationsdannelse i alle mulige sammenhænge, og hvad især mangel på gode relationer gør ved os og ikke mindst ved børn.
At blive taget imod i verden – berørt og tilknyttet - er det første og allervigtigste i en nyfødt babys liv, men det er desværre ikke givet her i livet at blive mødt på den måde. Det er heller ikke alle, der får god sund tilknytning og nærende støttende relationer op gennem barn- og ungdommen.
Rigtig mange anbragte og udsatte børn og unge har ikke automatisk adgang til netop de afgørende relationer - af den ene eller anden grund. Men det skal det ikke handle om her. Vi vil berette om, at det er muligt at facillitere gode relationer, for dem, der ingen (eller kun meget begrænsede) relationer har. Og om det helt særlige IKKE BETALTE relationer kan i den sammenhæng.
Vi ved nemlig rigtig meget om ikke betalte relationer efter indsamling af erfaringer gennem en god håndfuld år som organisation, der etablerer relationer mellem institutionsanbragte børn og frivillige mentorfamilier samt helt aktuelt gennem en VIVE evaluering af et treårigt projekt som Mentorbarn har haft i samarbejde med Aarhus kommune og Velux Fonden.
Vi vil så gerne dele nogle oplevelser og vidnesbyrd fra vores verden af mentorbørn og mentorfamilier.
Vi har stor respekt for det socialfaglige arbejde med tilknytning og relationer, der laves på landets børnehjem og døgninstitutioner, men som civilorganisation arbejder vi med frivillighed - og der er stor forskel på frivillighed. Man kan være en fantastisk frivillig på mange måder. Som træner i en lokal håndboldklub, som spejderleder eller som en, der går ud med raslebøtten, når en organisation har indsamling. Alle tre er noget, man gør i et afgrænset tidsrum - hver tirsdag fra 16-18, en søndag to gange om året eller en lørdag om måneden.
Når vi taler om frivillige mentorfamilier, så er det selvfølgelig også de minimum to gange om måneden familien åbner dørene i hus eller lejlighed og tager imod mentorbarnet, når hun eller han kommer og er en del af en helt almindelig familie, men det er i lige så høj grad at åbne hjertet for dem – og være der altid. Uden tidsbegrænsning. Uden betaling.
Det er her magien sker. Og forandringen. I mentorbørnenes liv og deres historie om sig selv.
Hvorfor har du valgt at være mentorfamilie, du får jo ikke noget for det?
Åh jo, det gør jeg! Jeg får noget ud af det, som ikke kan gøres op i penge. Og meget mere end jeg havde forudset. Hvad jeg giver mit mentorbarn, er intet imod, hvad jeg får igen.
Mentorfamilie gennem Mentorbarn
Og det er helt afgørende, at mentorfamilierne er ulønnede. Det fastslår seniorforsker Anne- Dorthe Hestbæk fra VIVE. Hun hører det gang på gang, når hun interviewer de unge, der har en mentorfamilie;
Mentorbørn oplever en grundlæggende følelse af accept og anerkendelse, og siger; ”Jeg kommer i den her familie – de vil mig uden at få penge for det. De gør det helt af egen fri vilje – så jeg er valgt til, som den jeg er." Det har mange mentorbørn ikke prøvet før i deres liv.
Det er også hvad mentorbørnene altid nævner, når vi snakker med dem til artikler og materiale om organisationen – her er det Ronja;
”Det er en anden følelse, man får indeni, når man ved, det bliver gjort frivilligt og fra hjertet af. Når man bor på et opholdssted, omringet af pædagoger og mennesker, der får betaling for at bruge tid med én – det er bare ikke den samme følelse – af varme og kærlighed”
Ronja, Mentorbarn
Sådan nogle gode historier bliver hørt, og det at have udviklet metoder og processer til at matche anbragte og udsatte børn med frivillige ressourcestærke mentorfamilier giver genlyd. Også politisk. Det betød tidligere i år, at en mentorbarn/familie relation kom med som case i regeringens reformudspil Børnene Først, og siden har det resulteret i, at der i den, af Folketingets bredt vedtagne aftale fra maj måned, nu er en bestemmelse i Barnets Lov om, at alle anbragte børn skal have tilbudt en venskabsfamilie fremadrettet. Årsagen er, at erfaringer og evalueringer, som beskrevet i eksemplerne her, beviser, at ikke betalte relationer øger trivslen markant og fremmer chancer og muligheder ind i voksenlivet.
Vi drømmer om og hepper på, at målgruppen også kommer til at inkludere andre grupper af udsatte børn og glæder os ellers over, alle de mange flere anbragte børn og unge, der nu og fremover får tilbud om – og adgang til den ekstremt værdifulde ressource en venskabsfamilie er – fuld af ulønnet omsorg, støtte, nærvær og kærlighed.
Relationer for livet.
Hør mere om Mentorbarns arbejde i videoen
Følg Mentorbarn på sociale medier og lær mere om deres arbejde